Asbest-gulv smuldrer og revner på hospital

Billeder af gulv på Odense Universitetshospital.

Der er asbest i gulvet flere steder på Odense Universitetshospital. Gulvet er revnet og smuldret, og er for nu forsøgt inddæmmet, så asbesten ikke støver og spreder sig i luften.

Over 8000 mennesker.

Så mange medarbejdere er der på OUH (Odense Universitetshospital).

Det er disse mennesker og lejlighedsvis patienterne, der går gennem gangene i kælderen på OUH.

Både vægge, gulv og loft er nu påvirket af det gamle byggemateriale, der i dag er ulovligt.

Det skriver TV 2 Fyn.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Plader som disse er lige nu lagt ud for at forsøge at inddæmme.

Asbest er ikke længere lovligt at bruge til byggeri af gode grunde. Det kan nemlig være livsfarligt at indånde.

Det er dog primært farligt, når det støver. Derfor har man forsøgt at inddæmme de steder, hvor der er revner, så det ikke kommer til at støve i hospitalskælderen.

‘På OUH er der konstateret asbest i cirka 5 procent af gulvbelægningen i tunnelsystemet i kælderen. Hvis gulvbelægningen er beskadiget, og der er risiko for asbest, bliver materialet altid undersøgt af et certificeret asbest-saneringsselskab. Indeholder materialet asbest, sørger asbest-saneringsselskabet for at udbedre skaden og inddæmme den efter Arbejdstilsynets forskrifter, siger afdelingschef for bygningsdrift og service Steen Reinholdt Sørensen til TV 2 Fyn.

Han forklarer også til mediet, at de vil forsøge at undersøge, om de kan lægge en ny gulvbelægning oven på det eksisterende gulv.

Det er dog ikke alle steder på gulvene, at der er lagt plader med gaffatape henover, billeder fra stedet viser, at der er revnede/smuldrede gulve flere steder. Om det skyldes, at disse områder ikke er asbestholdige eller andet, er endnu ikke til at sige.

LÆS OGSÅ:

Ung mand svæver mellem liv og død efter soloulykke

Flere ambulancer fremme: Personer alvorlig tilskadekommet i skovområde

Se billederne her: