Arbejdsulykke i København: Person fastklemt

En mand blev torsdag formiddag klemt fast efter en arbejdsulykke ved et stillads på Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Meldingen lød på, at manden sad fast under et betonelement.

Hovedstadens Beredskab skrev i første omgang på Twitter:

“Hovedstadens Beredskab er på vej til arbejdsulykke med mulig fastklemt under beton-element. Vi er på stedet om et øjeblik, så følger der en opdatering.”

Senere lød det:

“Tilbagemelding fra første køretøj landet i Mjølnerparken. Så er person kommet fri af betonelementet og i hænderne på akutberedskabet.”

Til bt.dk siger vagtchef Henrik Brix fra Københavns Politi:

“Et vægelement er faldet ned over personen. Han er nu fri, og personen er ved bevidsthed og kørt på hospitalet.”

Over for presse-fotos.dk uddyber han:

“Vægelementet vejer flere hundrede kilo. Der måtte en kran til for at løfte det, så han kunne komme fri.”

Mandens tilstand er ukendt.