Arbejdstilsyn frygter sjusk efter corona: Begynder indsats på dyrskue

Arbejdstilsynet laver for første gang en landsdækkende indsats på området – der begynder på Det Fynske Dyrskue.

Efter to corona-år er det sommer helt uden restriktioner, og vi kan igen komme i cirkus, til dyrskue, på marked eller til festival.


Det betyder også, at Arbejdstilsynet frygter, at de gode vaner omkring arbejdsmiljøet kan være gået i glemmebogen.


Derfor laver de for første gang en landsdækkende indsats på området – der begynder på Det Fynske Dyrskue.
Det siger Lene Teilberg, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet.

“Vi er bekymrede for, om arbejdsmiljøet er godt nok. Vi har ikke nogen ambitioner om, at vi skal ud at stoppe nogle koncerter eller andet, men vi vil gerne sørge for, at dem, der hjælper til, også kommer hjem i god behold.”