Aprilsnar endte helt galt: Stor politiudrykning

Illustrationsfoto

En 16-årig dreng fik noget af et forklaringsproblem, da han efter en aprilsnar pludselig var skyld i en politiudrykning

Nogle gange skal man passe på, hvad man laver spøg med – fordi det kan ende aldeles seriøst, og med politiet involveret.

Det må en 16-årig mand fra Nærum sande, efter han mandag den 1. april ville lave en spøg på sin kammerat.

Omkring klokken 16.51 kontaktede den 16-årige dreng sin ven via et video-opkald og fortalte, at en tredje ven var blevet stukket ned med kniv.

Modtageren af opkaldet troede, at der var tale om en vaskeægte nødsituation og alarmerede derfor politiet.

Sådan lyder det fra Nordsjællands Politi i kredsens døgnrapport.

‘Alarmopkaldet medførte, at politiet kørte udrykning til stedet, selvom der var tale om falsk alarmering.’ oplyser Nordsjællands Politi.

Politiet har efterfølgende valgt at sigte den 16-åtige dreng for falsk alarmering

Politiet er netop rykket ud i en anden sag, hvor forbipasserende har fundet en livløs mand på en skrænt. Manden er senere blevet erklæret død.

Korte videoer