11. apr. 2022 - 10:43

Anmeldte, at han var blevet truet med kniv og pistol: Sigtet for falsk anmeldelse



Søndag aften blev en 20-årig mand fra Gilleleje sigtet for at indgive en falsk anmeldelse.

Det skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Den 20-årige mand havde kort før klokken 19 søndag anmeldt, at han var blevet truet med kniv og pistol på Støberivej.

Derfor var flere patruljer blevet sendt til stedet.

Men som sagen blev eftersøgt nærmere, stod det klart, at der var tale om en falsk anmeldelse.

Derfor sigtede politiet den 20-årige mand for at angive falsk anmeldelse.