Anmeldelse om brand i Fitness World

Politi-, brand- og redningsmandskab er rykket til en anmeldelse om brand i København

Torsdag klokken 18.23 har Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab fået en anmeldelse om brand på Tagensvej 129 i København, hvor blandt andet Fitness World har adresse.

Derfor er flere brandbiler, en ambulance og politiet hastet ud til stedet, hvor man netop nu befinder sig.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er der dog ikke tydelige tegn på brand ude fra.

“Jeg kan kun høre alarmen er i gang – der er ingen røg, og det fleste brandmænd står ude foran,” lyder det.

Situationen er altså under kontrol, og branden må formodes at have været en mindre en af slagsen.

Til trods for at en ambulance er fremme, er der ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.

SE OGSÅ: UHYGGELIG TILTALE: VILLE MASE FRANK IHJEL UNDER BIL