Anholdt søndag – dømt mandag: 54-årig skal fem år i fængsel

Arkivfoto

En 54-årig mand fra Djursland fik mandag ved retten i Randers en dom på fem års fængsel – bl.a. for salg af tre kilo amfetamin.

Den 54-årige var blevet anholdt søndag kl. 18.45 på Randers Station, hvor politiet havde set, at han havde solgt 3,1 kilo amfetamin.

Politiet valgte også at sigte ham for overdragelse af i alt seks kilo amfetamin fra tidligere forhold.

Denne sigtelse var politiet kommet frem til, idet ordensmagten – efter at have anholdt manden – havde ransaget hans hjem på Djursland.

SE OGSÅ: DEL 1 | HISTORIEN OM MARLENES ‘LUDERLIV’: ‘FØRSTE GANG JEG HAVDE EN PIK I MUNDEN, VAR JEG TRE ÅR GAMMEL’

Ud over amfetamin-forholdene blev den 54-årige også sigtet for at opbevare en mindre mængde hash og 20 metadon-tabletter til eget forbrug. Det skriver amtsavisen.dk

Retten valgte at lukke dørene, efter at dommeren havde læst sigtelserne op. Det skyldtes, at der kan være med-gerningsmænd på fri fod.

Grundlovsforhøret var overstået på en time, og da den 54-årige mand havde erkendt alle forhold, fik han en straksdom på fem års ubetinget fængsel.