12. nov. 2022 - 14:37

Anholdt for at kaste med æg under regentjubilæum



En mand er lørdag blevet anholdt for at kaste med æg mod rådhuset under dronning Magrethes 50-års regentjubilæum

En 53-årig mand glemte at æggene skal i dejen eller på panden, da han lørdag eftermiddag var til stede på Rådhuspladsen under dronning Magrethes 50-års regentjubilæum, der i dag bliver fejret i København.

Manden kastede nemlig æg på Rådhuset, da dronningen var derinde.

“Jeg kan bekræfte, at vi har anholdt en mand for at kaste med æg inde ved Rådhuspladsen. Vi er ved at finde ud af, hvad der er op og ned i den sag. Og indtil da er det svært at sige mere,” siger vicepolitiinspektør Trine Fisker hos Københavns Politi til TV 2.

Presse-fotos.dks fotograf fortæller, at politiet kørte af sted i en gruppevogn med den 53-årige mand.

Det er uklart, hvad den 53-årige ramte med sine æg.

SE OGSÅ: DYKKERTEAM PÅ STANDBY VED STOREBÆLTSBROEN: PERSON TRUER MED AT HOPPE UD

Ud over æggekasteren skulle regentjubilæet indtil nu være forløbet uden problemer.