Anden gang på to dage: Russisk godstog afsporet nær grænsen til Ukraine

Det afsporede tog Foto: Twitter

Et tog blev afsporet i samme region mandag efter en eksplosion, siger den lokale guvernør ifølge Reuters

Et russisk godstog blev tirsdag afsporet tæt på grænsen til Ukraine på grund af sabotage.

Det oplyser de statslige jernbaner i Rusland i en erklæring ifølge Reuters.

Omkring 20 af godstogets vogne blev afsporet, hedder det.

– Afsporingen blev forårsaget af indgriben fra personer, der ikke er knyttet til de statslige jernbaner, hedder det i en erklæring, som ikke oplyser videre detaljer.

– En uidentificeret sprængladning eksploderede nær stationen Snesjestkaya, siger guvernøren i regionen Bryansk, Alexander Bogomaz.

Et tog blev afsporet i samme region mandag efter en eksplosion, siger guvernøren.

En jernbanestrækning i området blev efter afsporingen erklæret lukket af de russiske myndigheder.

Togafsporingerne er sket på et tidspunkt, hvor Ukraine ventes at være tæt på at iværksætte en stor forårsoffensiv.

Der har været mange rapporter om sabotage mod jernbanerne i Rusland, siden russiske invasion af Ukraine. Men det er først i denne uge, at russiske instanser har bekræftet, at et angreb har fundet sted.

/ritzau/AFP