Amager: Kraftig brand på villagrund

Flere brandstationer er fredag aften sendt mod Dragør, hvor der er brand på en villagrund

Fredag omkring klokken 20.00 modtog Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab en anmeldelse af, at der var kraftig brand i et skur på en villagrund på Strandvej i Dragør.

’Kraftig ildløs i skur med risiko for brandspredning til villa,’ oplyste Hovedstadens Beredskab, mens man hastede ud mod stedet kort efter klokken 20.

Omkring 20 minutter senere oplyses det, at branden er under kontrol, og at der ikke er sket spredning til villaen.

SE OGSÅ: VILDT NABOSKAB: LTF OG SATUDARAH FLYTTER IND I SAMME BYGNING

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skulle være kommet til skade.

Brandstation Dragør og brandstation Store Magleby hjalp også til på stedet.