Alvorligt uheld spærrer jysk motorvej – Flere biler og lastbil involveret

Et alvorligt uheld har mandag morgen spærret E45 Østjyske Motorvej i nordgående retning mellem Tilst og Aarhus N, skriver Vejdirektoratets Trafikinfo på twitter.

Østjyllands Politi oplyser, at uheldet ser alvorligt ud og involverer fire biler og en lastbil. De melder om to alvorligt tilskadekomne.

En bilinspektør, der skal foretage undersøgelser på stedet i forhold til at klarlægge omstændighederne ved uheldet, er tilkaldt, siger Østjyllands Politi på twitter.

Derfor skal man forvente kø og forlænget rejsetid eller alternativt finde andre ruter.