Alvorligt uheld på ringvej: Begge biler endt i grøften

Lørdag aften er der sket et uheld, hvor to modkørende ramt hinanden og begge biler er endt i grøften på hver sin side af vejen. Derfor er flere ambulancer, politibiler og berdskabet ankommet til ulykkesstedet.

Den indledende melding lød, at de to modkørende havde ramt hinanden frontalt og der derfor kunne være tale om et uheld med alvorlig personskade.

Da redningsmandskabet ankom til Søndre Ringvej ved Grindsted, lå begge biler i grøften, men de involverede personer var ikke kommet alvorligt til skade.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“De to modkørende har strejfet hinanden, hvorefter begge er endt i grøften. De er dog alle sammen uskadte og et uheld, der kom ind som alvorlig, har vist sig at være mindre alvorligt”, lyder det fra vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Politiet har endnu ikke oplysninger om, hvad der er gået forud for uheldet og der er blevet sat afspærringstape om bilerne.

Vejen var kortvarig spærret, men er nu helt åben.

Et andet sted i Jylland bliver der arbejdet hårdt for at få kontrol over et gylleudslip, hvor 16.000 kubikmeter er blevet dækket af urin og afføring fra dyr.