Politiet har modtaget en anmeldelse om, at en ukendt mand løb efter en mindreårig dreng ved en skole i vestjyske Outrup
Det lykkedes onsdag aften en mindreårig dreng at flygte fra en mand, der løb efter ham ved Outrup Skole i Storegade.
Da den endnu ukendte mand løb efter drengen, men ikke fik fat i ham, forsvandt han ved hallen i byen.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
‘Syd- og Sønderjyllands Politi tager sagen alvorligt og har indledt en efterforskning. I den forbindelse beder politiet om borgernes hjælp. Har man været i området mandag aften mellem klokken 18.15 og 20.15 og gjort iagttagelser, der kan hjælpe politiet med at belyse sagen, så vil politiet gerne kontaktes,’ skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
SE OGSÅ: LIGET AF MAND BJÆRGET FRA LEJLIGHED
Signalementet af den ukendte mand er på nuværende tidspunkt sparsomt, men der er tale om en yngre mand.
Politiet søger i forbindelse med sagen eventuelle vidner. Hvis du har oplysninger til Syd- og Sønderjyllands Politi, bedes du derfor ringe 1-1-4.