Alvorligt kvæstet efter massive tæsk på Christiania

Lørdag eftermiddag er politiet rykket massivt ud til Christiania i forbindelse med et overfald på stedet. Nu udtaler vagtchefen sig nærmere om offerets tilstand

En mand er alvorligt kvæstet efter at være blevet tæsket nær Abegrotten på Christiania.

Det oplyser den centrale efterforskningsleder fra Københavns Politi til Ritzau.

Omkring klokken 12.30 blev det mandlige offer overfaldet på Christiania og hurtigt efterfølgende hastet til hospitalet, hvor han nu modtager behandling.

Hele eftermiddagen har Københavns Politi været til stede på Christiania i forbindelse med efterforskningen af sagen. Her har flere områder været afspærret, mens politiet har foretaget tekniske undersøgelser og haft hunde til stede.

Det er på nuværende tidspunkt uklart, om der er nogen anholdte, men klokken 17.30 ses politiet stadig talstærkt til stede omkring gerningsstedet.

SE OGSÅ: BREAKING: FRANKRIG INDSÆTTER SOLDATER