En kvinde er netop blevet hastet på hospitalet efter et cykelstyrt på Bornholm
En kvindelig, tysk cyklist er mandag eftermiddag kommet galt afsted, da hun var ude at cykle en tur i Gudhjem på Bornholm.
På Melstedvej væltede turisten nemlig af cyklen og kom slemt til skade.
“Der er tale om en cyklist, der har ramt et træ. Vi er endnu ikke helt klar over tilstanden på hende, men hun er kørt med ambulance til behandling på hospitalet,” fortæller vagtchefen ved Bornholms Politi til Presse-fotos.dk.
“Vi regner dog umiddelbart ikke med, at der er tale om livstruende skader,” lyder det endvidere.
Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at vidner på stedet har fortalt, at kvinden i forbindelse med uheldet har ligget bevidstløs.
Melstedvej var i en periode efter uheldet afspærret, men der er fuldt åben for færdsel igen.
SE OGSÅ: OFFER FOR KNIVSTIK ENDTE PÅ HOSPITALET I NAT: GERNINGSMÆND PÅ FRI FOD