
Der er sket en alvorlig færdselsulykke i Randers ud for Bilka, hvor en fodgænger er blevet kørt ned af en bil
Østjyllands Politi har klokken 11.34 fået en anmeldelse om en alvorlig færdselsulykke på Merkurvej i det sydøstlige Randers.
‘Der er tilsyneladende tale om en fodgænger, der er blevet ramt af en bil,’ lyder det fra politikredsen på det sociale medie X.
Politiet har afspærret et område omkring uheldsstedet, hvor der klokken 12.20 fortsat arbejdes.
‘Vi har ikke yderligere kommentarer i sagen, før vi har fået overblik over situationen,’ oplyser Østjyllands Politi.
SE OGSÅ: 23-ÅRIG MAND DRÆBT I ULYKKE: HAN ER AFGÅET VED DØDEN!
Der er på nuværende tidspunkt ikke meldinger om fodgængerens tilstand, men politiet kalder ulykken for ‘alvorlig’.
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er fodgængeren blevet kørt ned af en minibus.
Politiet afventer nu en bilinspektør, der er på vej til området.
OPDATERING:
Østjyllands Politi oplyser senere, at der er tale om en 82-årig kvindelig fodgænger.
Hun er nu indlagt med alvorlige skader.
De pårørende er underrettet.





