Alvorlig soloulykke: Kvinde i kunstig koma

En kvinde kørte galt og blev alvorligt kvæstet ved en soloulykke søndag morgen.

Vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Michael Karlsen, siger til jv.dk, at han ikke ved, hvordan kvinden – der er 24 år – kørte galt på Gammel Tøndervej i Agerskov i Sønderjylland.

Politiet fik anmeldelsen klokken 07.30 af en forbipasserende.

Ifølge presse-fotos.dk’s oplysninger kørte kvinden igennem et område med træer, hvorefter hun nær var landet ude på marken.

ifølge jv.dk blev hun kørt til Aabenraa Sygehus, men presse-fotos.dk er bekendt med, at hun efterfølgende er blevet overført til Syddansk Universitets Hospital i Odense, hvor hun er i kunstig koma.