Brandvæsen og politi rykker ud til villabrand

Torsdag er brandvæsen og politi til stede på en adresse i Augustenborg

Torsdag formiddag er Syd- og Sønderjyllands Politi sammen med brandvæsenet rykket ud til Bygaden i Augustenborg, hvor der er indløbet en anmeldelse om, at der er brand i en villa.

Beredskabet var hurtigt på stedet i mindst fire udrykningskøretøjer.

Flere brandslanger blev hevet ud af køretøjerne og ind i villaen, hvor slukningsarbejdet påbegyndte.

Kort efter var branden meldt slukket.

“Jeg kan ikke få oplyst, hvad der var ild i, men det var ikke til at se ild i huset ude fra,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

Brandvæsenet var på stedet i kort tid og pakkede efterfølgende sammen.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade. Der var heller ikke nogen ambulance til stede på adressen.

SE OGSÅ: 10-ÅRIG PIGE OVERFALDET – KAN DU HJÆLPE POLITIET VIDERE?