Flere store projektører på de velkendte Toyota Pickup-trucks tænder pludseligt og blænder Rene, F-16 og de to irakere på bagsædet. Projektørerne lyser den irakiske ørken op og får med et Rene til at fortryde jagten på Alibaba-røverne.
Ikke kun det kraftige lys er nemlig rettet direkte ind i ansigtet på de fire vagter. Det er et stort, tagmonteret maskingevær også.
Velkommen til verdens farligste job.
50-årige Rene Dahl Andersen er tidligere narkobetjent, lejesoldat og undercover agent. Han var politiets vidundermand og havde en ekstraordinær karriere. Men da en designerlampesag på politigården i København kom frem i lyset, kostede det ham jobbet. I dag holder han foredrag om sit utrolige arbejdsliv og sælger bøger med stor succes. Det gælder blandt andet den anmelderroste bog ’Hærdet – Narkobetjent med gaden i blodet’, men nu også den nye bog i rækken Helhjertet, der udkom den 13. oktober.
Begge bøger giver et enestående indblik i livet som narkobetjent og undercoveragent på godt og ondt, hvordan Rene Dahl Andersen på punkter måske har forkastet etikken og moralen for at få fat på de større fisk.
Det 50-årige muskelbundt med bagagen fuld af alt det andre ikke har, har været en tur forbi Presse-fotos.dks redaktion, hvor vi har fået en snak om lidt af hvert – hvordan han stirrede døden lige i øjnene, hvordan en tur til Irak faktisk måske reddede hans liv, og hvordan en pusher nemt kunne have taget livet af ham en eftermiddag i København.
Rene, har du haft et øjeblik, hvor du var sikker på, du skulle dø? I hvilken situation har du følt, du har været allermest i livsfare?
”I november 2004 vælger min bedste ven F16 og jeg, at der skal ske noget nyt. Han er på det her tidspunkt også politimand som mig, og vi er begge lige kommet ud af et parforhold – vi er i start 30’erne, og vi ved godt, at den næste kvinde, vi møder, hende skal vi nok slå os ned med og stifte familie. Det lægger altså lidt i kortene, at hvis der skal ske noget ekstra ordinært, så er det nu,” fortæller Rene Dahl Andersen.
”Derfor beslutter jeg sammen med F16, at vi vil tage et halvt år til Irak, hvor vi vil tjene nogle penge og få nogle oplevelser som lejesoldater. Her skulle vi stå for sikkerheden på en havn, der blandt andet fik besøg af Mærsk-skibe. Pengene vil vi efterfølgende rejse for.”
I forberedelse til turen har Rene og F-16 begge haft en kamp med forsikringsselskaberne. De vil under ingen omstændigheder udstede en forsikring til nogen af de to. Verdens farligste job kalder selskaberne det over for Rene og F16. Det kommer ikke til at ske.
Men forsikring eller ej. De to kammerater pakker taskerne og tager flyet til Irak alligevel.
(Artiklen fortsætter under billedet)
”Vi har mange voldsomme eskorter dernede i den første tid, hvor F16 og jeg kører rundt med vores MP15-maskinpistoler og skudsikreveste i en armeret firhjulstrækker, holder øje på havnen og følger lastbiler. Men en specifik oplevelse husker jeg tydeligt – og jeg har nok aldrig før følt, at jeg har været så tæt på at dø som der,” siger Rene.
Efter knap en måned i Irak ryger Rene, F16 og to irakiske vagter i et baghold, der er tæt på at koste dem alle livet.
”En dag kommer et Mærsk-containerskib, der skal levere materiale til en dansk-amerikansk lejr. Lastbilerne holder allerede klar til at fragte de her ting det sidste stykke på land, men sent om aften er det ved at gå galt, fordi vi ikke passer på,” fortæller Rene.
”Der kommer tre Toyota Pickup-trucks med store, tagmonterede maskingeværer og fuld af Alibaba-røvere, som vil stjæle, hvad de her lastbiler har, og det reagerer vi selvfølgelig på.”
Rene, F16 og to irakiske vagter, der alle er bevæbnet med maskinpistoler, hopper ind i den armerede firhjulstrækker og drøner ud i den irakiske nat for at finde røverne.
Alibaba-røverne er ikke i nærheden af havnen længere, men Rene og hans hold fortsætter jagten på dem.
”Det skulle vi nok ikke have gjort. Vi skulle ikke rende og lege politifolk dernede, det var en krigszone det der. Det var uansvarligt. Vi glemte lige, vi ikke var i Danmark, og der ikke holdt en patruljebil om hjørnet, der kunne hjælpe os. Vi var helt alene.”
De fire vagter kører rundt i mørket og finder ingen røvere. Men pludselig skær et stærkt lys igennem natten, afbryder freden og banker pulsen op på alle fire i den armerede bil.
Flere store projektører på de velkendte Toyota Pickup-trucks tænder og blænder Rene, F-16 og de to irakere på bagsædet. Projektørerne lyser den irakiske ørken op og får med et Rene til at fortryde jagten på Alibaba-røverne.
Men her er der ingen vej tilbage.
Ikke kun det kraftige lys er nemlig rettet direkte ind i ansigtet på de fire vagter. Det er et stort, tagmonteret maskingevær på den ene Toyota Pickup-truck også.
”Her tænker jeg, at vi er ude at skide. Hvis de tager os til fange eller åbner ild, så er vi færdige. Vi holder i tomgang helt stille. Det eneste, jeg tænker på, er egentlig bare at sætte bilen i gear, speederen i bund og torpedere dem. I sådan en situation er det reptilhjernen, der tager over. Det er enten flygt eller kæmp. Og her var den eneste mulighed at kæmpe,” fortæller Rene.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Mens han, F-16 og de to irakiske vagter sidder og stirrer ind i det store geværløb på taget af Toyotaen, finder han en vis ro i, at de stadig sidder bag de store panser pladder i firehjulstrækkeren. Det kan trods alt give en nogenlunde dækning – i hvert fald mod de mindre våben, som røverne render rundt med i hænderne.
Men det skulle der hurtigt blive ændret på.
”Situationen er meget tilspidset, og det er vigtigt, vi bare holder hovedet klar og bruger bilen til at beskytte os selv. En af Alibaba-røverne nærmer sig vores bil og banker på ruden for at få os til at åbne. Det vil være hovedløst at gøre, men en af de irakiske vagter ruller vinduet ned, selv om vi råber til ham, at det skal han ikke,” fortæller Rene.
”Irakeren begynder at forhandle med røveren. De vil gerne vide, om vi har noget værdi, men vores vagt fortæller, at vi er fra den danske hær, og vi intet har. Jeg er ikke rigtig klar over, hvad de ellers taler om, men hjertet sidder helt oppe i halsen, da vores vagt ruller vinduet op igen og røveren bevæger sig væk.”
De to pickup-trucks, der holder foran, trækker sig væk. Pickup-trucken, der er kørt op bagved Rene og hans team, bakker også væk fra vejen.
Rene, F-16 og de to irakere er good to go.
Det, der redder holdet, er, at den irakiske vagt fortæller røverne, at Rene og hans team er levebrødet til 200 lokale irakere inde på havnen. Mange af de lokale kender hinanden, og hvis Rene og hans hold blev slået ihjel, kunne det betyde arbejdsløshed for mange i lokalsamfundet.
”Da vi kom hjem, krammede vi lige hinanden en ekstra gang. Det var en læring. Vi skulle ikke lege politifolk i en krigszone. Men sådan en oplevelse var også en del af jobbet, og når man kommer ud af den der tryghedszone, sker der noget med en. Man reflekterer over livet, og hvad der er vigtigt. Man sætter pris på de ting, man har,” afslutter Rene om en af de mange voldsomme episoder, han har været igennem i sit liv som narkobetjent, lejesoldat og undercoveragent – flere af dem kan du læse i hans bog ’Helhjertet’, der udkom den 13. oktober og er en efterfølger til hans bestselleren Hærdet.
Hans bog kan du købe på hans hjemmeside renedahlandersen.dk, hvor du også kan bestille ham ud til et nervepirrende foredrag.
Denne artikel var første afsnit af Presse-fotos.dks historie om Rene Dahl Andersen – andet afsnit læser du her: ‘Han kunne lige så godt have stukket kniven i mig’
