Alarmopkald sender kæmpe udrykning til Frederiksberg

Mindst ni udrykningskøretøjer er netop ankommet til en etageejendom på Frederiksberg efter alarmopkald

Torsdag klokken 13.00 har Københavns Politi sammen med Hovedstadens Beredskab modtaget et alarmopkald fra en etageejendom på Sofus Francks Vænge i Frederiksberg.

Herfra lyder det ifølge anmeldelsen, at der er opstået brand i en kælder.

Derfor er mindst ni udrykningskøretøjer herunder en ambulance, flere brandbiler og politiet rykket ud til adressen, hvor man ankom få minutter senere.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Mindst ni udrykningskøretøjer er rykket ud

Ved ankomst til stedet trak røgdykkere brandslanger ind i etageejendommen og fik ifølge Presse-fotos.dks udsendte hurtigt kontrol over situationen.

Branden blev slukket, før den fik fat i hele bygningen.

Presse-fotos.dk har flere gange forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi for at blive klogere på de nærmere omstændigheder herunder eventuel personskade. Politikredsen er på nuværende tidspunkt ikke besvaret redaktionens henvendelser.

Det bliver efterfølgende en opgave for Københavns Politi at klarlægge brandårsagen.

Tidligere på dagen gjorde forbipasserende et uhyggeligt fund i København, da en ung mand blev fundet død. Politiet melder nu ud om den sag.