Afspærret motorvej: Bil hamrer ud i rabatten

En tilkørsel til Motorring 4 er blevet afspærret i forbindelse med et voldsomt færdselsuheld

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Presse-fotos.dk.

“Der er tale om et solouheld, hvor en mand er kørt af vejen og endt ude på et grønt areal. Han er blevet kørt på hospitalet i en ambulance,” oplyser vagtchef ved politikredsen Thomas Christensen.

Uheldet er sket på tilkørslen fra Frederikssundsmotorvejen til Motorring 4 mellem <2> Ballerup S og <1> Ballerup C.

P4 trafik oplyser, at rampen i forbindelse med oprydningsarbejdet på stedet er blevet afspærret. Det skaber kødannelser i området.

SE OGSÅ: GRUSOMT: ETÅRIG PIGE VOLDTAGET

På billeder fra stedet kan man se, at den forulykkede bil ligger smadret på siden op ad en skrænt langs motorvejen.

Ifølge vagtchef Thomas Christensen er den mandlige bilist ikke kommet alvorligt til skade.

Københavns Vestegns Politi modtog anmeldelsen klokken 17.01.