En mand er fredag aften afgået ved døden efter han er blevet påkørt af et tog.
Redningsmandskabet var massivt til stede på Nørreport Station, hvor man også evakuerede stationen og spærrede af i området.
Det oplyste vagtchef Dyre Sønnicksen fra Københavns Politi, til B.T.
Stationen, som var proppet med mennesker, blev helt tømt, så politiet kunne undersøge hændelsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Der var mange mennesker på stationen, da der var Kulturnat i København. Det gjorde, at politiets arbejde blev besværliggjort, sagde vagtchefen.
“Vores store udfordring er, at der er virkelig mange mennesker på stationen på grund af kulturnatten. Vi kæmper lidt med at få arbejdsplads og ro. Man skubber ikke bare lige en ordentlig flok mennesker væk,” sagde han til mediet.
Manden omkom af sine kvæstelser.
Politiet mistænker ikke, at der ligger noget kriminelt bag hændelsen.