Afbrændt bil afsløret – Se billederne

Presse-fotos.dk kan nu vise billederne af den brændte bil fra Klampenborgvej i Lyngby.

Politiet har kørt bilen væk fra skovområdet tidligere på dagen og den er nu ankommet til en lokation i Helsingør, hvor taget på bilen skal skæres af for at kunne undersøge den grundigere.

Umiddelbart ser det ud til at kabinen i bilen har taget mest skade, og udvendig er det mest gået ud over taget. Motorhjelmen ser ud til at være ubeskadiget.

Politiet fortsætter sine undersøgelser i skovområdet, men har ikke flere oplysninger til sagen lige nu.

De pårørende til den person, der er blevet fundet i bilen, er blevet underrettet.