Ældre mand kører ind i 23-årig bilist: Er afgået ved døden

Onsdag eftermiddag er der sket et færdselsuheld på Ribe Landevej nær motorvejskrydset i retning mod Haderslev by, hvor en 62-årig mand er afgået ved døden. Han fik et ildebefindende og kørte ind i en anden bil ført af en 23-årig mand.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi John Christiansen til jv.dk

“Han har formentlig fået hjertestop, da han fik et ildebefindende”, siger vagtchefen til mediet.

Den 62-årige fik et ildebefindende og kørte ind i den 23-årige, som kom kørende i den modsatte retning. Da redningspersonalet ankom til ulykkesstedet blev den ældre mand frigjort fra bilen og hastet ind i ambulancen.

LIGE NU LÆSER ANDRE: ENORME FLAMMER VED HUS: FARE FOR SPREDNING

“Vi hjalp med at frigøre den tilskadekomne sammen med ambulancen, tilføjer indsatslederen, der ikke vil komme med flere detaljer om, hvad der er sket i forbindelse med uheldet.

Politiet har en stærk formodning om, at det ikke er ulykken, der har været skyld i mandens død, men den endelige årsag skal fastlægges ved et ligsyn.

De pårørende til den 62-årige er underrettet, og den 23-årige mand slap fra uheldet uden store skader.

Arkivfoto