Ældre ægtepar kom helt tæt på ‘månen’: Mand viser bar røv på åben gade

Illustrationsfoto

En 51-årig mand har givet et ældre ægtepar en tur helt tæt på ‘månen’. En tur, der hverken krævede rumraketter eller astronautdragter fra NASA.

I stedet måtte det ældre par nøjes med at blive ‘moonet’ af manden, der trak sine busker ned og viste sin bare røv på Bajstrup Bygade i Tinglev.

Det fortæller vagtchef, Erik Lindholdt til jv.dk.

“Han trak bukserne ned og ‘moonede’ mod dem. Altså han vendte bagenden mod dem”, siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Kort efter ‘månelandingen’ kontaktede parret politiet, som nu har sigtet den 51-årige for blufærdighedskrænkelse.