3 måneder siden

A-kasserne giver det samme i dagpenge, men hvem er bedst, når det gælder andre fordele?

Denne artikel indeholder sponsorerede links og er baseret på annoncørbetalt indhold.

I det danske land har vi det sociale sikkerhedsnet, der hedder dagpengesystemet. Det kommer i spil, hvis du kommer uden for arbejdsmarkedet, så du i op til to år efter første ledighedsdag kan få del i velfærdsydelserne og stadig opretholde en vis levestandard, som du havde, da du var under ansættelse. Dagpengene er en helt fundamental del af den danske flexicuritymodel, hvor det er lettere at ansætte og afskedige medarbejdere, efterhånden som arbejdsbehovet stiger og falder.

I Danmark har vi 22 forskellige a-kasser, du kan være medlem af, men da de alle tilbyder den samme sats i dagpenge, kan det være relevant at se på andre faktorer, hvis du enten overvejer at melde dig ind i en, eller hvis du overvejer at skifte medlemskab til en anden a-kasse. Dagpengesatsen er den samme hele vejen rundt, da den reguleres af staten. Lad os derfor se nærmere på nogle af de fordele, der kan være relevante for dit valg. Her kan du læse mere om de bedste a-kasser.

Hvem, der er bedst, afhænger af din situation

Selvom der godt nok er 22 a-kasser på markedet, er det ikke sikkert, de alle er lige relevante for dig. Eller det er de med 100 % sikkerhed ikke, da nogle af dem kun henvender sig til særlige brancher og professioner. Men det kan i sig selv være en fordel at se efter, hvis du arbejder inden for et nichefag. Er der en a-kasse, der har erfaring med netop dit fag, er der en større sandsynlighed for, at du bedre kan blive hjulpet tilbage i job – enten ved personlig sparring eller ved et af de kurser, webinarer eller seminarer, de fleste a-kasser udbyder.

Det kan også være, du slet ikke synes, en a-kasse har, hvad der skal til for at hjælpe dig, og at du ikke synes, kursernes indhold lyder tiltalende for dig og din situation. I så fald vil den bedste a-kasse måske være den, der har det laveste kontingent, hvor du blot er sikker på at få dine berettigede dagpenge i den periode, hvor du står uden for arbejdsmarkedet.

Måske er der en konsensus om i din branche, at man er medlem af en fagforening. Her kan det også give mening at se på, hvor andre af dine fagfæller er medlem, for på den måde at være medlem af et fællesskab ved konflikter. Nogle a-kasser tilbyder for eksempel gratis prøvemedlemskab af deres fagforening, så du kan få prøvet det af. Endelig kan du se nærmere på kontante fordele, hvor du kan opnå rabatter på forskellige produkter, for eksempel forsikringer eller leje af sommerhus.

Men hvem, der nøjagtigt er den bedste a-kasse på andre fronter end dagpenge, er svært at slå helt fast, da det kommer an på, hvad du har af behov og forventninger. Gør derfor op med dig selv, om der skal være mere at komme efter end dagpenge, og hvad du synes, en a-kasse må koste om måneden.