18. jun. 2022 - 15:45

9A-bus sender kvinde på Rigshospitalet



En kvinde blev lørdag eftermiddag hastet til Rigshospitalet, efter hun var blevet påkørt af en bus i Valby

Klokken 14.42 fik Københavns Politi en anmeldelse af, at en kvinde var blevet ramt af en bus på Hammelstrupvej i København. Ulykken sendte et stort antal af udrykningskøretøjer mod stedet.

”En kvinde er kommet til skade på en bus, og vi er lige nu ved at lave undersøgelser og afhøringer derude. På nuværende tidspunkt er det lidt uklart, hvad der helt præcist er sket, men kvinden har fået skader på benet,” siger vagtchefen hos Københavns Politi til Presse-fotos.dk

SE OGSÅ: SVERIGE| BLY OG BLOD: ANTALLET AF DYSTRE REKORDER VOKSER OG VOKSER

Kvinden blev efter ulykken kørt til Rigshospitalet til behandling. Vagtchefen hos Københavns Politi fortæller dog, at kvinden ikke har kritiske skader.

Københavns Politi arbejder lige nu ude på stedet for at blive klogere på de nærmere omstændigheder. Vagtchefen ved ikke, hvor længe politiet er på stedet endnu.

Årsagen til ulykken er endnu uvis.

Presse-fotos.dk følger sagen …