
En 96-årig mand kom torsdag ved middagstid i klemme mellem et S-tog og perronen på Allerød Station.
Personpåkørslen medførte, at S-togsdriften mellem Hillerød og Birkerød på et tidspunkt var indstillet.
LÆS OGSÅ: Personpåkørsel: S-tog er forsinkede
Nordsjællands Politi skriver på X (det tidligere Twitter):
“En 96-årig mand fra Hørsholm er kørt på hospitalet, efter han kom i klemme mellem perronen og et afgående tog, som han netop var stået ud af på Allerød Station. Pårørende er underrettet. Togdriften genoptaget.”
Den 96-årige var ved bevidsthed, da ambulancen kom til uheldsstedet.







