9.klasser smidt hjem: Puttede tegnestifter i karameller og kastede dem ud til de yngre

Arkivfoto

Sidse skoledag er en fejring for de ældste elever, hvor der også er karameller til de yngre elever på landets folkeskoler. Men onsdag formiddag fandt de yngre børn på Sankt Annæ Gymnasium mere en bare blød karamel, da de puttede slikket i munden.

Nogle af karamellerne indeholdt tegnestifter. Derfor er fejringen af 9. klasserne blevet stoppet og alle elever på årgangen er blevet smidt hjem.

LIGE NU LÆSER ANDRE: SIGTELSE MOD 32-ÅRIG I RETTEN: DU HAR DRÆBT EMILIE MENG!

Det fremgår af en mail, som skolelederen har udsendt til forældrene. BT har fået indsigt i mailen, som også er blevet bekræftet af skolelederen.

“Vi kan ikke vide og opklare, hvem der har lagt tegnestifter i karamellerne. Vi har naturligvis talt med niendeklasserne om det, men ingen har meldt sig. Vi har ligeledes inddraget politiet i sagen i form af SSP (skole-politi-socialforvaltning)”, står det skrevet i mailen til forældrene ifølge mediet.

Ledelsen har også beklaget overfor forældrene.