8-årig pige ramt af knallert: Hastet til hospitalet

Arkivfoto

En blot otteårig pige er blevet påkørt af en knallert og er i den forbindelse blevet bragt til hospitalet

Søndag formiddag gik det galt for en otteårig pige, da hun blev påkørt af en 37-årig mand, der kom kørende på knallert.

Uheldet skete på Mariagervej i det centrale Randers omkring klokken 09.38, da knallertføreren kom kørende ad cykelstien.

Her steg en otteårig pige ud af en bus sammen med en voksen,

Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

“I den forbindelse blev pigen blevet påkørt af knallerten, og episoden medførte, at den 8-årige landede på jorden,” lyder det fra politikredsen.

Pigen blev efterfølgende bragt på hospitalet, hvor man kunne konstatere, at hun ikke umiddelbart har fået alvorlige skader.

Den 37-årige knallertfører er efterfølgende blevet sigtet for at have overtrådt færdselsloven, da han ikke holdt tilbage for fodgængerne.