76.000 i bødekassen på to timer: Politiet advarer bilister på de danske veje

Meget tæt tåge på Storebæltsbroen onsdag eftermiddag

Onsdag morgen, formiddag og eftermiddag er store dele af landet ramt af tæt tåge. Det bringer fare og usikkerhed på de danske veje, hvor politiet netop nu er til stede og langer bøder ud i massevis

‘Vi har sagt det før, og gør det gerne igen. – Inden det går helt galt. Tænd nu det baglys! Også i tæt tåge som nu.’

Sådan lyder det i et stærkt formuleret råd fra Fyns Politi onsdag formiddag til bilister på de danske veje.

Store dele af landet er nemlig ramt af tæt tåge og her gælder andre regler for køretøjerne end normalt.

Baglygterne skal være tændt i lystændingstiden, og når sigtbarheden er nedsat – og det glemmer mange bilister tilsyneladende at tage højde for, når de sætter sig ud i køretøjet sådan en dag.

Fyns Politi har i løbet af onsdagen fået mange opkald fra bekymrede bilister, og derfor er politikredsen altså kommet med opfordringen.

‘Siden opfordringen for cirka en time siden har Fyns Politi udskrevet bøder for 25.000 kroner i trafiksikkerhedens navn. Mange tror fejlagtigt, at hvis lyset står på ‘auto’, så er der lys bag på,’ fortalte Fyns Politi tidligere på formiddagen.

Ved middagstid tydede det dog ikke på, at bilisterne havde taget rådet med på vejen.

‘Status efter to timers indsats er 76 sigtelser. I alt bøder for 76.000 kroner. Vi må konstatere, at det er en udbredt udfordring, når sigtbarheden er lav. Kør forsigtigt,’ afslutter Fyns Politi.

SE OGSÅ: DET VRIMLER MED POLITI VED FIELD’S: EN PERSON ANHOLDT

Hvis du gerne vil have råd til at undgå at køre med slukkede baglygter, kan du få dem her:

Hvis du har en bil, hvor baglygterne ikke tænder automatisk

  • Undersøg, om det er muligt at få ændret på din bil, så baglygterne altid tænder, når du starter den – eller gør det til en vane altid at tænde nærlyset, når du starter bilen.

Hvis du vil være helt sikker på, at der er lys i baglygterne

  • Tænd nærlyset, så er der også lys i baglygterne.

Hvis du ser en bil uden lys bagpå – og det er mørkt eller usigtbart

  • Blink en eller to gange med det lange lys for at gøre føreren opmærksom på at tænde baglygterne.

(Kilde: Sikkertrafik.dk)

Meget tæt tåge på Storebæltsbroen onsdag eftermiddag
Meget tæt tåge på Storebæltsbroen onsdag eftermiddag
Meget tæt tåge på Storebæltsbroen onsdag eftermiddag