73-årig mand knivstukket flere gange ved halsen

Illustrationsfoto

En 43-årig mand er netop blevet dømt for at stikke en 73-årig mand ned med kniv

Med flere knivstik omkring halsen, i det ene ben og arm blev en 73-årig mand udsat for et voldsomt overfald på en adresse i Aggersund ved Løgstør tilbage i juli 2023.

Den 73-årig mand blev efterfølgende hastet på hospitalet til behandling og overlevede.

Overfaldet stod en 43-årig mand bag, og han er fredag eftermiddag ved Retten i Aalborg blevet idømt en behandlingsdom for episoden.

Det skriver mediet Nordjyske.

Det er på baggrund af lægelige udtalelser, at den 43-årige mand er dømt til behandling.

Foruden det voldsomme knivoverfald er den 43-årige mand også kendt skyldig i at have truet medarbejdere i det offentlige.

Det gælder flere medarbejder ved kommunen, pædagogmedhjælpere og en sygeplejerske, som han truede og kaldte skældsord telefonisk og via SMS over en længere periode.

Den 43-årige mand modtog behandlingsdommen.

På mandag fremstilles den 41-årige Jacob Andersen ved Østre Landsret. Han er tiltalt for flere voldsomme voldtægter, hvor hans offer under den ene voldtægt blandt andet så sig nødsaget til at spille død for at forsøge at undslippe.