72-årig kvinde fundet i god behold

OPDATERET

13:26 Københavns Politi oplyser på Twitter, at den 72-årige efterlyste kvinde er blevet fundet i god behold.

_______________

11:21 Politiet leder sammen med beredskabet efter en savnet ældre borger i Bystævneparken i Brønshøj.

Det oplyser Københavns Politi til Presse-fotos.dk.

– Vi får en anmeldelse klokken 08:16 fra om, at en ældre borger på 72 år er savnet – derfor leder vi nu efter hende sammen med beredskabet, fortæller Thomas Hjermind, som er vagtchef ved Københavns Politi.

– Vi er derude med hunde for at lede efter hende og får støtte af beredskabet, som hjælper til med en drone, siger han videre.

På Twitter oplyser Københavns Politi, at kvinden forlod Bystævneparken klokken 06:30 torsdag morgen.

Kvinden beskrives som: Dansk, 72 år og 170 centimeter høj. Hun er almindelig af bygning og har kort, gråt hår. Hun er iført en hvid jakke, sorte bukser og har sorte kondisko med en hvid hæl og pink aftegninger på.

Politiet opfodrer alle, som har set kvinden til at ringe på 114.