7-årige pige voldtaget

Arkivfoto

En 54-årig mand er idømt 10 måneders fængsel for voldtægt af en blot syvårig pige. Samme mand er også dømt for adskillige blufærdighedskrænkelser og for at tage seksuelle billeder af mindreårige piger

Thi kendes for ret.

Retten i Helsingør har netop afsagt dom over en 54-årig mand, der arbejdede med børn.

Manden er kendt skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje af en syvårig pige og for at have udsat samme pige for adskillelige blufærdighedskrænkelser begået over en seks år lang periode.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

‘Da manden blev anholdt i 2021, fandt politiet på hans telefon seksuelle billeder af to mindreårige piger, som han havde i sin varetægt i forbindelse med sit job,’ lyder det fra anklagemyndigheden.

LIGE NU: BLÅ BLINK FYLDER VILLAKVARTER: KVINDE BÅRET UD

Efter skyldskendelsen blev den 54-årige mand idømt 10 måneders fængsel.

Derudover blev manden frakendt retten til at arbejde med børn, ligesom han blev meddelt et forbud mod at lade børn, der ikke er ledsaget af en voksen, besøge ham på hans bopæl. Manden må heller ikke besøge personer, hvor der er børn.

Anklagemyndigheden oplyser ikke, om den 54-årige mand havde en relation til den syvårige pige, han udsatte for voldtægt.

Den nu dømte tog sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.