54-årig mand dræbt i tragisk arbejdsulykke

En 54-årig mand har fredag morgen mistet livet en tragisk arbejdsulykke på en af Coloplast fabrikker i Espergærde

Nordsjællands Politi har fredag klokken 07.05 modtaget en anmeldelse om en alvorlig ulykke på Aa. Louis-Hansens Alle i Espergærde.

“Manden førte en gaffeltruck, da ulykken skete. Han er som følge af ulykken afgået ved døden,” bekræfter pressemedarbejder ved Nordsjællands Politi Henriette Døssing over for Presse-fotos.dk.

De pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet.

Ifølge Presse-fotos.dks oplysninger døde manden på stedet.

Arbejdsulykken er sket på Coloplast fabrik i Espergærde. Arbejdstilsynet er orienteret om episoden.

Nordsjællands Politi har ikke yderligere kommentarer i sagen.

Det er anden gang fredag, at en mand mister livet i en arbejdsulykke. Fredag morgen blev en 37-årig mand også dræbt efter en ulykke i Hammel.

SE OGSÅ: ÆGTEPAR MISTER LIVET I BRAND