51-årig dømt for fysisk- og psykisk vold mod sin familie

Arkivfoto

En 51-årig mand har fået skærpet sin dom i Østre Landsret i en sag om fysisk og psykisk vold mod hans familie

En 51-årig mand fra Næstved har netop været stillet over for en dommer ved Østre Landsret, hvor han er kendt skyldig i at have udøvet fysisk vold og psykisk vold mod hans samlever og deres to fælles børn.

For de forhold blev manden idømt ni måneders fængsel, oplyser anklagemyndigheden.

Det er en skærpelse i forhold til dommen, der blev afsagt ved Retten i Næstved, hvor den 51-årige mand modtog en syv måneders fængselsstraf.

Dermed er der sat et punktum i sagen.

Anklagemyndigheden oplyser ikke, hvor gammel samleveren eller de to børn er.

SE OGSÅ: POLITIINSPEKTØR EFTER FILIPPA-SAG: VI SKAL SE, OM DET KAN TRÆKKE TRÅDE TIL UOPKLAREDE SAGER