41-årig fundet død: Politiet talstærkt til stede ved lejlighed

Politiet arbejder tirsdag aften på en adresse i Svendborg, efter man har fundet en død mand – dødsfaldet bliver kaldt mistænkeligt

En 41-årig mand blevet tirsdag middag fundet død i sin lejlighed på Bagergade i Svendborg.

Fyns Politi kan endnu ikke udelukke, at der ligger en kriminel handling bag, og derfor er politiets kriminalteknikere nu sammen med hundepatruljer til stede ved og i lejligheden på Bagergade 69.

”Vi fik en anmeldelse ved middagstid, og vi efterforsker sagen som et mistænkeligt dødsfald,” forklarer Jack Liedecke, der er leder for afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Fyns Politi, til Fyns Amts Avis.

SE OGSÅ: MAND FALDER NED FRA 12 METER HØJ SKRÆNT

Politiet oplyser endnu ikke, hvorfor man finder dødsfaldet mistænkeligt.

Den 41-åriges pårørende er underrettet.

Presse-fotos.dk følger sagen …