En 41-årig mand er blevet idømt tre års fængsel efter at have voldtaget to kvinder i 2023.
Voldtægterne fandt sted i Skovlunde i juli 2023.
Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Under de to episoder befandt kvinderne sig i en tilstand, hvor de var ude af stand til at modsætte sig, da manden forgreb sig.
I det ene af tilfældene var kvinden påvirket af morfin, og i det andet var kvinden faldet i søvn efter alkoholindtag.
Episoderne skete med et døgns mellemrum i begyndelsen af juli 2023.
”Retten lagde bl.a. vægt på kvindernes troværdige forklaring om episoderne, og dommen sender et klart signal om, at politiet og retsvæsenet ser med stor alvor på sager af denne karakter, hvor der sker seksuel udnyttelse af en person i en påvirket og hjælpeløs tilstand.”, siger senioranklager Bjarke Enevoldsen.