4 kilometer lang lastbilskolonne med infanterikampkøretøjer – kurs mod Tyskland

En 4 kilometer lang lastbilskolonne med infanterikampkøretøjer kører mandag aften ad E45 i Sønderjylland med kurs mod Tyskland. Køretøjerne er på vej til det tyske Grafenwohr, hvor de skal på en skydeøvelse. Kolonnen består af 12 lastbiler med blokvogne. Lastbilerne skal holde 300 meters afstand på motorvejen. Kolonnen kommer derfor til at fylde omkring fire kilometer inklusiv de mange følgekøretøjer.