38-årig får tredje voldsdom mod sin ekskæreste

En 38-årig mand er endnu en gang blevet dømt for vold mod sin ekskæreste. Han smides nu i fængsel

Hele tre gange er en 38-årig mand fra Køge nu blevet dømt for at udøve vold mod sin ekskæreste.

Det står klart, efter en dommer ved Retten i Roskilde netop har kendt manden skyldig i endnu et voldsforhold mod samme kvinde.

Ved dette forhold trængte den 38-årige mand ind hos kvinden og gav hende flere slag i hovedet, hev hende i håret og tog halsgreb på hende, før han stak af fra stedet.

Dommeren takserede denne gang straffen til den 38-årige til at være seks måneders ubetinget fængsel. Det oplyser anklagemyndigheden.

Det fremgår ikke, hvad tidligere straffe til manden har været.

Han tog sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

SE OGSÅ: VILDT FUND I DØDSBO: BOMBERYDERE RYKKER UD TIL ADRESSE