En 34-årig mand fra Rødovre er idømt to års fængsel for at have bestilt overgreb på børn i udlandet.
Det skriver anklagemyndigheden for Københavns Vestegns Politi på Twitter.
Manden kom i politiets søgelys efter henvendelse fra udenlandsk politi, fordi manden havde delt børneporno på nettet.
Under en ransagning på den 34-åriges bopæl fandt politiet store mængder af børneporno, og samtidig fandt politiet også en række chats, hvor manden havde fået eller forsøgt at få voksne kvinder i udlandet til at begå overgreb på børn
Manden blev dømt for besiddelse og deling af børneporno og medvirken til voldtægt af et barn samt flere forsøg herpå. Han tog betænkningstid i forhold til evt anke af dommen til Østre Landsret.