
Politiet har tirsdag eftermiddag været til stede på Firkløvervej i Viborg, hvor en 30-årig mand er blevet anholdt og sigtet for trusler på livet.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Presse-fotos.dk.
– Vi har været ude på adressen, hvor vi har anholdt og sigtet en 30-årig mand for trusler på livet, oplyser presseafdelingen ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Det har ikke været muligt at få specificeret, hvem truslerne har været henvendt mod.



