30-årig fængslet: Tævede og røvede kvindelig bekendt

Arkivfoto

En 30-årig mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet for flere forhold. Blandt andet har han på grov vis overfaldet en 39-årig kvindelig bekendt

Østjyllands Politi fremstillede tirsdag klokken 11.00 en 30-årig mand i et grundlovsforhør ved Retten i Randers.

Han er sigtet for at have begået grov vold og røvet en 39-årig kvindelig bekendt på en adresse i Hornslet på Djursland i sidste uge.

Derudover er den 30-årige også sigtet for vidnetrusler mod den samme kvinde.

Manden blev anholdt mandag aften på en adresse i Tranbjerg, der er en bydel i Aarhus.

Dommeren valgte under grundlovsforhøret at varetægtsfængsle ham i fire uger.

Dørene blev under retsmødet lukket på en anmodning fra anklagemyndigheden. Derfor har Østjyllands Politi ikke yderligere kommentarer i sagen på nuværende tidspunkt.

SE OGSÅ: MAND ANHOLDT FOR SKYDERI MOD RESTAURANT