30-årig fængslet for drab på bror

En 30-årig mand bliver nu varetægtsfængslet efter sigtelse for at dræbe sin bror.

I går foregik endnu et knivstikkeri i det københavnske nordvestkvarter.

Presse-fotos.dk havde en mand til stede ved Retten på Frederiksberg, hvor sigtede i dag blev fremstillet i grundlovsforhør. Den 30-årige er sigtet for at dræbe sin bror.

I retten var sigtede tydeligt berørt, og han brød tidligt i forløbet ud i gråd i retssalen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Billede efter knivstikkeret den 5. Marts, hvor villevejen vrimlede med politi.

Her fortæller Presse-fotos.dks udsendte, at de omkring 60-årige forældre var tydeligt påvirkede af situationen. Da forældrene forsøgte at få kontakt med sigtede i retten, blev de afvist.

Manden er nu blevet idømt varetægtsfængsling i 27 dage.

Den nu afdøde bror blev 33 år.

Sigtede erkender de faktiske omstændigheder, og retsmødet kommer til at foregå for lukkede døre efter begæring fra anklageren.

LÆS MERE OM SAGEN HER: 30-årig sigtet for drab efter knivstikkeri i København