30-årig døde mod metalpæl på gokartbane: Nu tegner rapport et billede af alvorlige fejl

I juni mistede en 30-årig mand livet på tragisk vis, da han under et firmaarrangement kørte race på en gokartbane i Esbjerg. Nu konkluderer en rapport fra arbejdstilsynet, at banen var fuld af alvorlige fejl

Den 28. juni 2022 mistede en 30-årig mand livet, da han fik boret et tre centimeter tykt jernrør igennem brystet under en gokartulykke i Bowl’n’Fun i Esbjerg.

Nu tegner en rapport fra Arbejdstilsynet et billede af en livsfarlig kørebane med alvorlige fejl og mangler.

Det jernrør, som den 30-årige mistede livet på, pegede blandt andet ind på kørebanen og mod kørselsretningen.

Et andet sted på banen stak et stålrør ind, ligesom også banderne flere steder langs kørebanen var beskadiget. Banen bar præg af mangelfuld vedligeholdelse, skriver Jydske Vestkysten.

’Arbejdstilsynet konstaterede også, at der var mange defekte bandeelementer med brækkede ”kanalsider”, hvor stålrørene skulle holde banderne sammen i en ubrudt forbindelse, kun afbrudt af ind og udkørsel til banen,’ oplyser mediet, der har fået aktindsigt i rapporten fra arbejdstilsynet.

Bowl’N’Fyn i Esbjergs ejer Lene Høj Larsen mener dog ikke, at manglende vedligeholdelse af banen, var skyld i ulykken. Hun har ikke kendt til rapporten,

”Den er aldrig sendt til os, så vi har først fået kendskab til dette interne notat efter JydskeVestkystens henvendelse,” siger direktør Lene Høj Larsen til Jydske Vestkysten.

Hun anerkender, at Bowl’N’Fun Esbjerg har ansvaret for banen, men hun anerkender ikke, at fejlene skyldtes manglende vedligeholdelse.

SE OGSÅ: MAND GENNEMBORET AF METALPÆL I EVENTCENTER

Gokartbanen er i dag bygget fuldstændig om til et helt nyt anlæg, der er godkendt af politiet og Force Technology.

Kort efter ulykken den 28. juni 2022
Kort efter ulykken den 28. juni 2022
Kort efter ulykken den 28. juni 2022
Kort efter ulykken den 28. juni 2022