3-årig svensker savnet: Eftersøgningen eskaleres

Arkivbillede

En 3-årig dreng fra Sverige har været forsvundet siden onsdag eftermiddag. Nu holder svenskerne vejret og krydser fingre for den lille dreng.

Der pågår lige nu en massiv eftersøgning i Söderhamn Kommune i Sverige. Kommunen ligger cirka 200 kilometer fra den svenske hovedstad Stockholm, og det er i dette område, at den 3-årige dreng sidst er set.

SE OGSÅ: UHYGGELIG VIDEO VISER KNIVDRAB PÅ 35-ÅRIG

Helt nøjagtig blev han sidst set onsdag eftermiddag klokken 17 foran en ladebygning i landsbyen Ljusne, det skriver Aftonbladet.

Ladebygningen ligger 200 meter fra drengens hjem, hvor han også bevægede sig i retning mod, oplyser Mikael Hedström, der er det svenske politis talsmand til det svenske medie TT.

I løbet af aftenen og natten valgte det svenske politi at opgradere eftersøgningen af den lille dreng. Det betød, at politiet benyttede helikoptere med varmesøgere, ligesom også ambulancefolk, hjemmeværn, den frivillige organisation Missing People og sø- og fjeldredningstjenesten deltog.

SE OGSÅ: 35-ÅRIG AFGÅET VED DØDEN EFTER KNIVSTIK

I nærheden af drengens rute passerer et vandløb, som man undersøger, om drengen skulle være faldet i.

”Der er en utrolig tilslutning. Med de ressourcer på cirka 200 personer, vi rådede over i nat, så kommer der sikkert lige så mange i løbet af dagen,” siger politiets talsmand

Drengen var ifølge svenske medier iklædt en blå t-shirt og en ble, da han blev væk. Selv om drengen er meget letpåklædt er det politiets vurdering, at han godt kan klare lufttemperaturen.

Arkivbillede
Arkivbillede