28-årig skal i fængsel: Sparkede skoleelever midt i deres frikvarter

To 15-årige, der går i 9. klasse på en skole i Gundsømagle, blev torsdag overfaldet af en 28-årig mand fra lokalområdet, mens de havde frikvarter.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 28-årige er anholdt og sigtet for vold mod eleverne. Han fremstilles i grundlovsforhør fredag ved Retten i Roskilde.

Ifølge politiet havde drengene først råbt efter manden, inden han kravlede over skolens hegn og konfronterede eleverne.

Den ene af eleverne, der lå ned imens, fik et spark i ansigtet, mens en ven, der forsøgte at hjælpe i situationen, fik et knæ i hovedet, mener politiet.

En af eleverne har pådraget sig nogle tandskader som følge af episoden.

Manden blev anholdt på sin bopæl kort efter overfaldet.

Opdatering: Manden fik en straksdom på 60 dages fængsel. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politis anklagemyndighed på X (det tidligere Twitter):