25-årig overfaldt rengøringsmand på metrostation: Nu fængsles han for nyt overfald

Arkivfoto

For fire måneder siden sad en dengang 25-årig mand skoleret over for en dommer ved Københavns Byret, hvor han var sigtet for i en vodkabrandert at overfalde blandt andet en rengøringsmand på Nørreport Station. Nu er manden anholdt for et nyt og voldsomt overfald

Sagen fik tilbage i april utrolig stor opmærksomhed, da en video af en 25-årig mands overfald på en uskyldig rengøringsmand gik viralt.

Den 25-årige mand endte dengang med at gå i medierne med en stor undskyldning for sin ugerning.

Men nu er den tilsyneladende gal igen.

Tirsdag eftermiddag er den samme mand – der nu er fyldt 26 år – nemlig blevet fremstillet i et grundlovsforhør ved Københavns Byret, hvor han er sigtet for et overfald på åben gade i København i nat.

Det skriver B.T..

Ifølge sigtelsen overfaldt manden sammen med to andre mænd en mand omkring klokken 01.20 natten til tirsdag ud for Natcafe Sundholm på Sundholmsvej 36.

Under overfaldet blev offeret angiveligt sparket og trampet mange gange i hovedet af de i alt tre gerningsmænd.

Motivet og de nærmere detaljer omkring overfaldet er på nuværende tidspunkt ukendt for offentligheden. Det skyldes, at eftermiddagens grundlovsforhør blev holdt bag lukkede døre.

Metrooverfaldsmanden nægter sig dog skyldig i sigtelsen mod ham. Han ønskede ikke at udtale sig over for retten.

Grundlovsforhøret endte alligevel med, at alle tre mistænkte overfaldsmand blev varetægtsfængslet i 27 dage.

Presse-fotos.dk følger sagen …