24-årig mand alvorligt såret af knivstik

Sent mandag aften og natten til tirsdag arbejdede politiet på et enormt stort og afspærret område omkring Brøndbyøster station.
Baggrunden skulle findes i et alvorligt knivstikkeri tidligere mandag aften.
Her var en ung mand på 24 år blevet indbragt til skadestuens akutmodtagelse i Glostrup med livstruende skader efter knivstik i den øverste del af kroppen.
Politiet havde/har en formodning om at knivstikkeriet er sket i/på eller i nærheden af Brøndbyøster station.
Af denne grund valgte politiet at afspærre en del af Gillesager, der ligger tæt ved stationen. Desuden blev stationen og området foran stationen ved Nygårds plads ligeledes spærret af.
En låsesmed blev tilkaldt for at skaffe politiet adgang til en lejlighed i Gillesager.
Der er natten til onsdag ikke foretaget anholdelse i sagen og det faktiske gerningssted har ikke kunnet bestemmes.