24-årig anholdt efter skyderi ved McDonald’s: Nu er han løsladt!

Politiet har valgt at løslade en 24-årig mand, som de havde anholdt kort efter en skudepisode ved McDonald’s på Brøndbyøstervej/Nykær i Brøndbyøster natten til tirsdag.

“Det gør vi, fordi vi ikke har grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør,” forklarer kommunikationsmedarbejder ved Københavns Vestegns Politi, Claus Buhr, til presse-fotos.dk

Politi med hunde kom til McDonald’s i Brøndbyøster mellem kl. 00 og 01. Betjentene spærrede et stort område af. Ruder var blevet knust ved skyderiet.

LÆS OGSÅ: Person anholdt efter melding om skyderi ved McDonald’s

Vestegnens Politi skriver på X (det tidligere Twitter):

“Lige over midnat modtog vi anmeldelse om, at et vidne have hørt et muligt skud – og vi sendte efterfølgende en del politi til stedet. I forbindelse med sagen blev en 24-årig mand indledningsvis anholdt – og han er siden løsladt igen. Vi har ikke informationer om, at nogen er kommet til skade ved hændelsen. Vi hører meget gerne fra vidner.”

At den 24-årige mand er løsladt, er dog ikke nødvendigvis et udtryk for, at han er uden for mistanke. Det er heller ikke et udtryk for, at politiet er på bar bund i sagen.

LÆS OGSÅ: Alvorlig hændelse ved McDonald’s – stort område afspærret

“Men der er nogle ting, vi gerne vil undersøge. Og igen: Vi vil meget gerne fra høre vidner til episoden,” siger Claus Buhr.

Vidner til episoden kan ringe på 114.